Effekt: Borgerne er tilfredse med vores indsats

Målsætningen er, at familier, børn, unge med særlige behov skal føle sig mødt med troværdighed, respekt engagement og sammenhæng. Indsatsen, der ydes, skal være helhedsorienteret og opleves som værende nødvendig og dækkende i forhold til at opnå en forbedring af såvel nuværende og fremtidig situation.

Den brugeroplevede kvalitet vurderes dels i form af systematiske bruger- og pårørendeundersøgelser, dels ved en løbende direkte dialog med barnet/den unge og forældrene.

Det skal understreges, at tilfredshed er en relativ størrelse og afhænger af den kontekst og de forudsætninger og udfordringer, barnet/den unge og familien i øvrigt står overfor. En tilfredshedsundersøgelse vil derfor aldrig kunne stå alene, men vil skulle kvalificeres af dels dialog med barnet/den unge og forældrene, og dels ud fra kendskab til de omstændigheder, hvorunder tilfredshedstilkendegivelsen er givet.

Den direkte dialog varetages dels af myndighedsrådgiveren, og dels som led i den iværksatte foranstaltning enten på et døgntilbud i hverdagen, på forældremøder eller via forældreråd eller i en forebyggende foranstaltning.

 

 

I Familier, Børn og Unge gennemføres der hvert andet år en bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelse.

  • I 2016 blev der gennemført en tilfredshedsundersøgelse i myndighedscentrene på myndighedsafdelingerne Familiecentret og Handicapcentret for Børn
  • I 2018 vil der blive gennemført tilfredshedsundersøgelse på døgnområdet.
På baggrund af tidligere resultater vedrørende tilfredshed på døgnområdet opstilles følgende succeskriterier for 2018:

Tabel 2: oversigt over succeskriterier for tilfredshed på døgnområdet.

 

Brugere

Pårørende

Generel Tilfredshed  

80 %

80 %

Positiv udvikling  

70 %

70 %

Samlet vurdering  

70 %

70 %

 

På baggrund af undersøgelserne udarbejdes der handleplaner for udvikling af kvaliteten med inddragelse af ledelse, medarbejdere og borgere.

Ud over tilfredshedsundersøgelser afholdes der, i forbindelse med den almindelige sagsbehandling, løbende møder med forældrene til børn anbragt på interne institutioner med henblik på sikring af en god og konstruktiv dialog omkring indsatsen i forhold til deres børn.

I forhold til at styrke den sociale inklusion, øge fokus på uddannelse og sikre gode børnefællesskaber indgår Familier, Børn og Unge i et tæt samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen og Børn og Unge med den ambition at åbne nye muligheder og både styrke den forebyggende indsats samt uddannelsesmulighederne for de anbragte børn og unge.

Målsætningen for social inklusion af børn og unge er, at forskellen mellem udsatte børn og unge og alle andre børn og unge skal blive mindre samt, at begge grupper skal opleve en positiv udvikling over tid. Den sociale inklusion måles på barnets og den unges trivsel, deltagelse i fællesskaber, læring og overgang til ungdomsuddannelse.