Faglig strategi: Relationel velfærd, videns- og effektfokuseret tilgang og mentalisering

Den faglige strategi, som vi i FBU mener kan understøtte arbejdet med kerneopgaven, består af tre elementer: Relationel velfærd, videns- og effektfokuseret tilgang og mentalisering. Den faglige strategi udstikker således en ramme og en retning for arbejdet. Vi er inspireret af tankerne om den aktive borger i Aarhus Kommunes ”KOMMUNE FORFRA” og Hillary Cottams begreb om relationel velfærd. Det handler om, at vi som kommune skaber rammen om det organiserede og finansierede fælles, men borgeren og borgerens netværk skal være en aktiv del af løsningen.

FBU's socialfaglige tilgang er, med afsæt i Aarhus Kommunes Forebyggelsesstrategi, at arbejde med at øge de beskyttende faktorer og begrænse risikofaktorerne. Forebyggelse skal være sammenhængende og helhedsorienteret på tværs af alder og problemstillinger. Indsatserne skal være tidlige, præcise og indeholde individuelle mål. Det skal styrke de, der kan selv, understøtte de sårbare og hjælpe de, der har behov samt være rettet mod både den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer.

I løbet af 2017 og 2018 er der på tværs af medarbejdere og ledere i hele FBU en proces omkring udvikling af en ny ”Forebyggelses- og anbringelsesstrategi”, som skal fylde indhold og konkrete løsninger inden for den ramme og den retning der ligger. Det handler ikke om, at alle skal lave det samme, men om at vi skal lykkedes med det samme: at understøtte det gode liv og den aktive borger bedst muligt i løsning af kerneopgaven.

Relationel velfærd handler om at engagere byen og integrere kommunen og borgerne tættere med et fælles mål for øje; at understøtte det gode liv og den aktive borger bedst muligt i løsning af kerneopgaven.

Relationel velfærd skabes, når vi som kommune tilbyder borgeren relationer og støtte til at skabe et godt liv. Det handler om samarbejde og lade borgerens behov være styrende for samarbejdsbehovet og ikke omvendt. Vi skal ikke miste det vi har, men i dialogen med borgeren vinkle vores tænkning anderledes og gentænke både kommunens og borgerens rolle.

Som organisation er vi åbne over for at bryde grænser og søge nye måder at arbejde på. Kravet om større effektivitet øger behovet for, at vi internt har en stærk relationel koordinering og at vi arbejder utraditionelt og på tværs for at skabe nye, bedre og på sigt billigere løsninger. Vi vil udfordre vores daglige måde at arbejde på, så vi bruger ressourcerne på de opgaver, som er til mest mulig gavn for borgerne.

Vi vil øge samarbejdet lokalt både internt i FBU og med de øvrige driftsområder i Socialforvaltningen og Beskæftigelsesforvaltningen, kommunalt med de øvrige magistratsområder og nationalt med alle relevante aktører; frivillige foreninger såvel som professionelle organisationer.

Viden og gennemsigtighed skaber ejerskab til arbejdet i det daglige og kan være med til at understøtte den faglige udvikling hos alle medarbejdere.

Fra et videns- og læringsmæssigt perspektiv ønsker vi at vidensudvikle på de metoder og tilgange, vi kender. Det handler om at vide, at vores indsatser har en positiv effekt for børnene/de unge, samt at have en metode til at undersøge det. Bevidstliggørelsen af at vide, hvad der virker, kan samtidig give en platform for en øget risikovillighed i forhold til at igangsætte prøvehandlinger i form af nye projekter. Endelig involverer en videns- og effektfokuseret tilgang også den enkelte borger. Dels via den kvartalsmæssige drøftelse af effektmål, men også i forbindelse med formulering af klare mål og forventninger som forberedelse til en given indsats, samt afslutningsvist ved evaluering og opfølgning på en indsats.

Mentalisering er evnen til at forstå eget og andres sind og er derfor et værdifuldt redskab i mødet med udsatte borgere. .

Fokus på mentalisering giver en mulighed for at møde børnene, de unge og deres familier på en involverende og nysgerrig måde og åbner op for både at udforske og udfordre hinanden i dialogen – og dermed fokusere på samskabelse og medborgerskab.

Vi ønsker at være en robust organisation, som proaktivt møder de udfordringer og krav, vi bliver mødt med i arbejdet med vores kerneopgave. Når vi har fokus på organisationens mentaliseringsevne i udviklingen af og arbejdet med forståelsen af vores strategier, kan vi forøge FBU´s sociale kapital og øge vores samarbejdsevner, som gør os i stand til i fællesskab at bidrage til positive forandringer i børnene og familiernes liv. Fundamentet for gode relationer i FBU, er fælles mål, fælles sprog, fælles viden og gensidig respekt.

I det daglige arbejder vi med den faglige strategi ud fra nøglebegreberne i Socialforvaltningens fælles kurs, som beror på de tre søjler: Spil borgeren god, Engager byen og Bryd grænser.

Spil borgeren god handler om, at vi møder borgeren med respekt og anerkendelse, og at vi samtidig arbejder på at støtte borgerens mestring af eget liv og selvforsørgelse. I Familie, Børn og Unge er Spil borgeren god indeholdt i de strategiske sigtelinjer, vi arbejder med i vores forebyggelses- og anbringelsesstrategi. De strategiske sigtelinjer er, at vi er sammen med borgeren om den gode løsning, at vi i rette indsats på rette tidspunkt stiller tydelige krav og forventninger til borgeren, og vice versa at borgeren stiller krav og forventninger til os.

For os er uddannelse og læring også en måde at spille borgeren god på. Muligheden for at bryde den negative sociale arv og blive en aktiv borger i Aarhus Kommune hænger i høj grad sammen med barnet og den unges skolegang og uddannelse. Som senest dokumenteret af VIVE (5. december 2017) er det på landsplan hver femte anbragte, som ikke har været indskrevet i nogen skole i kortere eller længere tid. Problematikken er også relevant i Aarhus Kommune. Af anbragte børn i Aarhus Kommune tager blot 45 procent. folkeskolens afgangsprøve, mens 15 procent fuldfører en ungdomsuddannelse. Fokus på trivsel og uddannelse for børn og unge, der er socialt udsatte eller har et handicap, er således et centralt fokuspunkt i Familier, Børn og Unge.

Derfor har vi en lang række indsatser i virksomhedsplanen, og i samarbejde med Børn og Unge og Beskæftigelsesforvaltningen, som fokuserer på at inkludere de unge i skolen og arbejde hen i mod, at de får uddannelse og kan komme i beskæftigelse. Alt dette med respekt for den enkelte unge og barns ressourcer.

Engager byen er den måde, vi skaber relationel velfærd på. Vores overbevisning er, at kommunens opgave er at skabe rammen om det organiserede og finansierede fælles, men at borgeren og borgerens netværk skal være en aktiv del af byen og løsningerne.

Konkret engagerer vi byen gennem vores arbejde med forskellige prøvehandlinger i centrene, hvor børn, forældre, netværk og faglige interesseorganisationer inddrages i en årlig drøftelse af vores tilbud.

Et eksempel på at engagere byen er i Center for Specialpædagogiske Børnetilbud, hvor de vil invitere til et åbent arrangement for alle interesserede (fx naboer, forældre, interesseorganisationer, forvaltningen) for at fortælle om centret og for at drøfte, hvordan centret kan udvikles i de kommende år.

Formålet er at skabe et åbent forum, hvor alle interesserede kan byde ind med forslag til, hvad der skal være centrets fokus i den kommende tid. Hvis der kommer konkrete forslag kunne implementeringen også ske i samarbejde med frivillige, men i første omgang i et åbent drøftelsesforum med fokus på idéer.

Et andet eksempel er, når Ungdomscentret understøtter de unge i Bispehaven i afholdelsen af en ungekonference med det formål at gøre området mere attraktivt for børn og unge. Kommunen sætter rammen for arrangementet, mens det er de unge selv, som har til opgave at skabe konferencens indhold og arbejdsopgaver. Det medfør nye ideer og giver ejerskab og medansvar hos de unge.

Bryd grænser handler om at udfordre vores vaner samt at samarbejde og tænke på tværs. I Familier, Børn og Unge arbejder vi med, at medarbejdere i fx myndighed og udfører som en del af deres introprogram kommer i praktik hos hinanden. Det medfører kendskab til hinanden, fælles kompetenceudvikling, en smidighed i organisationen samt understøtter samarbejdet mellem centrene og borgerne.

På tværs af forvaltninger og driftsområder i Sociale forhold og Beskæftigelse har vi bl.a. et tæt samarbejde med Voksenhandicap vedrørende bedre overgange samt fælles kompetenceudvikling. Endvidere indgår Familier, Børn og Unge i et kriminalitetsforebyggende samarbejde med Beskæftigelsesforvaltningen og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne.