Mission: Den aktive borger

Vi har fokus på at møde den enkelte borger der, hvor de er og at tilpasse indsatsen og løsningen til den enkelte og dennes behov. Dette betyder, at støtten altid bygger på familiens, barnets og/eller den unges egne ressourcer, og at deres synspunkter altid inddrages i overensstemmelse med deres alder og modenhed, således at der sikres, at den enkelte aktivt får medindflydelse på egen udvikling.
Den aktive borger betragtes som en del af løsningen. Barnet/den unge skal sammen med familien, netværket og kommunen, være en aktiv del af indsatsen. Derfor stilles der tydelige krav til familierne og netværket rundt om den unge, ligesom der kan stilles tydelige krav til kommunen 
 
En af de metoder der, i samarbejdet med forældrene og den unge, arbejdes med for at sikre ejerskabet til egne problemer og løsningen deraf er Signs of Safety (SoS). Styrken ved SoS er, at der er tale om en løsningsfokuseret tilgang, hvor der arbejdes på, at familien og netværket selv tager ansvar for de forandringer, der er behov for i familien.