Organisering: Sammen om velfærd

Styrket borgerkontakt med en organisation i udvikling handler om at have en tilgang i FBU og hos børn, unge og familier, at det enkelte barn og den enkelte familie skal være med til at definere den gode løsning og samtidig forpligtet på opgaven og på egne problemstillinger. Vi arbejder ud fra det udgangspunkt, at borgeren er i centrum og har såvel ret som mulighed for selvbestemmelse og er i besiddelse af ressourcer til udvikling.

 

FBU er her for borgerne, og vores indsatser og tilbud skal ske på deres præmisser.

Vi tror på, at de gode løsninger og de gode ideer ikke opstår i et vakuum, men i et fællesskab på tværs af fagligheder, alder og relationer. Det er en tilgang om, at den aktive borger i samarbejde med kommunen, løfter deres eget liv og deres børn. Der er behov for større inddragelse af borgerne, og at der opstilles tydelige forventninger til borgernes eget bidrag. Borgeren skal betragtes som en del af løsningen og som en del af et netværk, og ikke som borgeren alene i centrum.

Når der stilles forventninger til, at de borgere, som har ressourcerne til det, skal være en aktiv del af løsningen, stilles der samtidig en række krav til organisationen.

Forventningerne mellem borger og forvaltning kan gå begge veje. Som forvaltning skal vi både turde stille krav til familien men også være bevidste om, at det kan medføre, at vi som forvaltning må gå på kompromis med, hvad vi mener, er den fagligt bedste indsats. I arbejdet er det selve problemstillingen, der er i centrum, mens barnet/den unge og familien sammen med netværket og de professionelle udgør en del af løsningen. 

Ud over en styrkelse af dialogen mellem borgeren og Familier, Børn og Unge gælder for mange af de borgere, der har kontakt med Familier, Børn og Unge, at de samtidig har kontakt til mange andre forskellige offentlige og private aktører. For nogle kan dette give anledning til forvirring og utryghed. At udvikle og styrke den kommunale koordinering, bryde grænserne ned mellem forvaltningerne og sikre, at borgerne oplever en sammenhængende og koordineret indsats, er derfor af afgørende betydning.

Samarbejde om overgange

Overgangen barn-voksen skal styrkes yderligere. De gældende instrukser skal revideres, der skal styr på dataoverleverring mellem de to niveauer og der skal udvikles modeller til sikring af pædagogisk overlevering og koordinering mellem Familie, Børn og Unge (FBU) og Voksenhandicap (VH). Der sættes i 2018 gang i et samarbejde mellem FBU og VH. Arbejdet med at styrke overgangen støtter sig til udviklingen af visitationen og til Fælles Fagligt Fundament.

FBU arbejder ligeledes tæt sammen med bl.a. Voksenhandicap om synkronisering af den faglige tilgang, deling af viden og metoder og understøttelse af fælles fagligt ståsted. Som en del af det arbejde og en fælles kompetenceudvikling deler FBU og VH to konsulenter.

I samarbejde med Socialpsykiatri og Udsatte Voksne arbejdes der i øjeblikket tæt sammen omkring overgangen fra ung til voksen på det kriminalitetsforebyggende arbejde. Et nyt Brobyggerteam på tværs af voksen og børneområdet i Socialforvaltningen skal sikre en samlet tilgang og være bindeled mellem de unge og Aarhus Kommunes relevante tilbud. Brobyggerteamet skal imødekomme behovet for at sætte direkte ind overfor uroskabende grupperinger ved at være opsøgende ift. målgruppen og opfordre og motivere til at tage i mod de tilbud om hjælp, som Aarhus Kommune har eller har kendskab til.

24–timers regel

Borgere der henvender sig med en klage, bliver kontaktet direkte inden for 24 timer, med det formål at styrke dialogen og sikre, at borgerne oplever åbenhed og anerkendelse i kontakten til Familier, Børn og Unge. Gennem den direkte, telefoniske kontakt får borgeren en mundtlig kvittering for klagen, en mulighed for at præcisere den og oplysninger om, hvordan klagen vil blive behandlet. Gennem denne dialog får forvaltningen desuden indsigt i, hvordan vi kan udvikle vores kommunikation, borgerinddragelse og klagebehandling.

Signs of Safety

Med hensigt på en øget løsningsorienteret inddragelse af familien, barnet og/eller den unge anvendes Signs of Safety som en metode på myndighedsområdet.

Mødet med forældrene

Generelt vil Familier, Børn og Unge i mødet med forældrene, have et styrket fokus på den direkte kontakt med familierne i form af blandt andet flere hjemmebesøg, samtaler og møder samt flere samtaler med børnene med vanskeligheder. Dette gælder både i forhold til indholdet af indsatser og støttebehov samt for at forklare den igangværende sagsbehandlingsproces for familierne (hvor er man i processen, hvad og hvornår kan man forvente næste kontakt fra myndighed eller andre?). Endelig er der øget fokus på samarbejde med frivillige, samt støtte og facilitere netværk mellem familier med tilknytning til Familier, Børn og Unge.

I arbejdet med at styrke forældreinddragelsen vil der endvidere blive sat et særligt fokus på at styrke samarbejdet med forældrene på handicapområdet og deres møde med Familier, Børn og Unge. Dette vil i første omgang ske ved at skabe inddragende dialogbaserede forløb, hvor der åbnes op for nye ideer og ønsker til samarbejdet med forældrene med det mål at nå frem til en stærkere samarbejdskultur. Fokus vil være på samarbejdet i et 0 – 23 års perspektiv, så overgangen til voksenområdet tænkes med. Arbejdet vil ske i samarbejde med Børn og Unge og de øvrige driftsområder i Socialforvaltningen. Konkret er der
oprettet en ny funktion på Skejby Sygehus, hvor en myndighedsrådgiver fra Handicapcentret fast sidder på Skejby og kan yde rådgivning samt starte sagsforløb op allerede før familien udskrives.

Der arbejdes i øjeblikket på at opbygge et samarbejde mellem Handicapcentret og Familiecentret om familier med børn med vanskeligheder, blandt andet de familier, der får afslag i forhold til at tilhøre Handicapcentrets målgruppe.

Koordinerende sagsbehandler

Det er afgørende, at borgerne i deres kontakt med Familier, Børn og Unge oplever en sammenhængende og koordineret sagshåndtering på tværs af alle aktører i sagen. Familier, børn og unge indgår såvel i det tværmagistratslige arbejde med at udmønte tværgående koordinering i komplekse familiesager som i arbejdet med etableringen af en koordineret sagsbehandler i Sociale Forhold og Beskæftigelse.