Ydelser: Udvikling af det sociale arbejde

I Socialforvaltningen leverer vi en række grundydelser på vores tre driftsområder.
Familie, Børn og Unges grundydelser:
  • Myndighedsarbejde
  • Rådgivning
  • Forebyggende indsatser
  • Dag- og døgntilbud til udsatte børn og unge og børn og unge med handicap
  • Støtte til udsatte familier og familier med børn med handicap
  • Opsøgende arbejde i udsatte boligområder.

Voksenhandicaps grundydelser:

  • Myndighedsarbejde
  • Bostøtte
  • Dag- og botilbud til voksne med handicap
  • Ledsagelse
  • Merudgifter
  • Praktisk hjælp og pleje
  • Borgerstyret Personlig Assistance (BPA).

Socialpsykiatri og Udsatte Voksnes ydelser:

  • Myndighedsarbejde
  • Forsorgshjem
  • Opsøgende indsatser
  • Misbrugsbehandling
  • Dag- og botilbud
  • Bostøtte.
For nogle borgere er der tale om et hjælpebehov i en kort eller afgrænset periode, mens andre har brug for livslang støtte. Det giver et meget stort spænd af forskelligartede indsatser og et finmasket net, hvor vi bestræber os på, at ingen falder igennem.
Vi arbejder på at sikre en høj kvalitet i løsningen af vores kerneopgave. Det indebærer for os en god borgerkontakt, en grundig sagsbehandling og en høj grad af faglighed i vores tilbud.

Vores opgaver og tilgange i Socialforvaltningen udvikles løbende. Vores fokus vil i 2018 og 2019 særligt være på læring og selvforsørgelse.

I Aarhus har vi oplevet, at borgere med sociale udfordringer har sværere ved at komme i uddannelse og beskæftigelse end andre.

Uddannelse er en afgørende beskyttende faktor for børn og unges trivsel og udvikling. Samtidig er uddannelse vigtig ift. at kunne forsøge sig selv og blive inkluderet i fællesskabet som voksen. Socialforvaltningen understøtter børn og voksne med særlige udfordringer til at kunne modtage læring og varetage et job. Og vi vil forsøge at skabe betingelserne for, at også disse borgere kan rummes i skole, på uddannelsessteder og på arbejdspladser. Hvis det skal lykkes, skal vi styrke samarbejdet med Magistratsafdelingen for Børn og Unge og Beskæftigelsesforvaltningen. Det kræver også samarbejde med en lang række andre aktører.

Se Socialforvaltningens målopfølgning

Ungdomslivet byder generelt på en masse muligheder. Men det er også en brydningstid, hvor kendte rammer fra barndommen afløses af nye fællesskaber, flytning til anden bolig, start på uddannelse eller job. Hvis man som ung er lidt ekstra udfordret i livet, kan det være særligt svært med forandringer. I sidste del af 2017 er der nedsat en styregruppe med repræsentanter fra de faglige organisationer, brugerorganisationer og Socialforvaltningen, som vil sætte særligt fokus på, hvordan der i fremtiden sikres smidige og velforberedte overgange i ungdomslivet. Byrådet har vist en stor interesse i området og er parate til, at der afprøves nye tiltag på området. Det vil ske i et tæt samarbejde med de unge og de vigtige aktører, der er i de unges liv.

Siden 2015 har Socialforvaltningen i samarbejde med borgere, pårørende, foreninger, medarbejdere, frivillige og virksomheder arbejdet på at udvikle byens tilbud til voksne med handicap. Det har resulteret i en omfattende plan for området, som vi kalder Voksenhandicap Gentænkt. Planen indebærer en fælles faglig udvikling af området og etablering af fire nye borgercentre, der i samspil med lokalområderne bliver omdrejningspunktet for støtten til borgerne.

I Aarhus har vi oplevet en stigning i antallet af hjemløse og særligt unge hjemløse. I alt er det opgjort, at der i 2017 er 767 hjemløse. Housing First er den overordnede strategi for arbejdet med hjemløshed i Aarhus Kommune. Dette indebærer, at der i forhold til at reducere antallet af hjemløse og forebygge hjemløshed er fokus på bolig, støtte i boligen og beskæftigelse/uddannelse. I 2017 påbegyndes arbejdet med en masterplan, der skal skitsere mulige nye indsatser og tiltag for at få vendt udviklingen. Arbejdet med planen vil ske i et samarbejde med hjemløse og andre relevante aktører i byen.

I Aarhus har vi udviklet en model til forebyggelse af ekstremisme, som er blevet kendt som Aarhus-modellen. Grundlæggende bygger indsatsen mod radikalisering på Aarhus Kommunes kriminalitets- og forebyggelsesstrategi. I et tæt samarbejde mellem politi, skole og uddannelsesinstitutioner arbejder Socialforvaltningen på at forebygge radikalisering og voldelig ekstremisme – både politisk og religiøst. Målet er at gøre borgere til medborgere i stedet for modborgere. I indsatserne arbejdes der på at skabe tillid mellem myndigheder, berørte borgere og deres familier. I de kommende år arbejdes der videre med at udvikle exitprogrammer, screeningsværktøjer og mentorordninger.

I 2018 påbegynder vi arbejdet med at etablere et Borgernes Psykiatrihus i Aarhus. Visionen er, at der rettes fokus mod de behandlings- og rehabiliteringsopgaver, hvor kommune, praktiserende læge og region ikke kan agere alene, men hvor der er behov for mere integrerede indsatser og samarbejde. Etableringen af Psykiatriens Hus foregår i et tæt samarbejde med Region Midtjylland.

I Socialforvaltningen bestræber vi os på at være en åben forvaltning, der møder aarhusianerne i øjenhøjde. Det skal være let at komme i kontakt med os, og vi er åbne for både ris og ros. Det gælder på hele området – fra rådmanden til den medarbejder, der møder borgeren i dagligdagen. Borgere, der ønsker at komme i kontakt med rådmanden, kan komme forbi med stort og småt til åbent kontor. Utilfredse borgere kan regne med at blive kontaktet, umiddelbart efter de har henvendt sig – det kalder vi 24-timersservice. Vores borgervejleder er hver dag parat til at hjælpe på rette vej, hvis man er faret vild eller har mistet overblikket. Også de kommende år vil vi tage nye initiativer til at styrke borgerkontakten.

De indsatser, som Socialforvaltningen sætter i værk i samarbejde med borgeren, er investeringer i borgerens fremtid. Investeringer i forebyggende og tidlig indsats kan på kort sigt medføre øget intensitet i støtten. På den lange bane er gevinsten, at borgeren får opbygget det fundament, som skaber mulighed for øget medborgerskab og tilknytning til uddannelse og arbejde – og dermed færre udgifter til offentlig støtte.

Eksempelvis arbejder rådgivere fra Handicapcentret for Børn i projekt ’Tættere på familien’ med færre familier, som der derfor kan være tættere og hyppigere kontakt med. Tanken er, at den intensive indsats kan forebygge behovet for mere indgribende indsatser senere. Desuden arbejdes der under Familiecentret med øvrige magistratsafdelinger om forebyggelse i projektet ’Fællesskaber på tværs’.

Aarhus har mange frivillige, som brænder for at give en hånd med og gøre en forskel for andre. Det er uvurderlige kræfter, som skaber sammenhæng på tværs i byen og masser af gode aktiviteter og oplevelser for byens borgere. I Socialforvaltningen har vi et tæt samarbejde med de frivillige på det sociale område. Når Aarhus i 2018 er frivillighedshovedstad, ser vi det som en kærkommen lejlighed til at sætte endnu mere fokus på frivillighed og ikke mindst understøtte, at borgere, der selv har udfordringer, kan blive en del af de frivilliges fællesskab og bidrage til at give andre gode oplevelser.

Med deltagerbudgetter er det borgerne selv, der bestemmer, hvordan en del af pengene skal fordeles. Beslutninger flyttes væk fra skrivebordene i kommunen og ud til de borgere, som er direkte berørt af prioriteringerne. Det skaber medansvar og ejerskab for de forslag, der vælges til og fra. I 2017 har borgerne i Viby Syd været med til at bestemme over deres lokalområde, og de har selv udvalgt projekter, der er med til at skabe engagement og medborgerskab i deres lokalområde.

Velfærdsteknologi er et redskab, der kan være med til at styrke den sociale inklusion og støtte borgerne i at mestre deres eget liv. I Socialforvaltningens arbejde spænder velfærdsteknologien fra de meget fysiske teknologier, fx skylle-tørre-toiletter, eldrevne bad- og toiletstole og loftlifte, til de kommunikative og digitale teknologier, fx apps til struktur, målsætning, medicinhåndtering og indkøb, web-bostøtte og videovejledninger.