Faglig tilgang: Recovery-orientering

Recovery-orienteret rehabilitering er en værdibaseret tilgang, hvor de fire grundlæggende værdier er:

  1. Personorientering
  2. Personinvolvering
  3. Selvbestemmelse
  4. Håb og potentiale for udvikling.

Personorientering
Ethvert menneske er en unik person med en særlig livshistorie, konkrete problemer/udfordringer men også ressourcer, drømme og håb for fremtiden. Personorientering betyder, at borgerens perspektiv altid er udgangspunktet for indsatsen, og at borgeren oplever sig mødt for alt det han/hun er.

Personinvolvering
Borgeren er i udgangspunktet altid involveret i planlægning og tilrettelæggelse af eget rehabiliteringsforløb. Det betyder, at der intet foregår om borgeren uden, at borgeren som minimum er informeret. Der tales med borgeren og ikke om borgeren og borgerens erfaringer anerkendes i et ligeværdigt samarbejde.

Selvbestemmelse
Borgeren har ret til at bestemme over eget liv, og har således også ret til at vælge de behandlings- og støtteformer, der er mest virksomme for den enkelte. Det betyder, at borgeren skal mødes af professionelle, som stiller deres viden og faglighed til rådighed og kan sætte den i spil, så borgeren og den professionelle i fællesskab kan tilrettelægge indsatsen indenfor den givne ramme.

Håb og potentiale for udvikling
Ethvert menneske har potentiale for forandring og udvikling. Ingen skal derfor mødes med hæmmende, begrænsende og/eller lave forventninger. Borgeren skal derimod støttes til at genvinde mod og energi til at tage chancer og dermed få oplevelser, der kan skabe fornyet håb. Hvis borgeren har mistet håbet, vil den professionelle bære håbet, indtil borgeren selv kan bære det igen.

Tilgangen bygger på viden om, at mennesker kan komme videre i livet selv efter svær psykisk sygdom, stof-/alkoholproblemer eller hjemløshed. Mellem 46 % - 68 % af mennesker med endog svær psykisk sygdom kommer sig helt eller delvist (Harding et al 1995). Mellem 20 % til 55 % af de som kommer sig over alkohol- og stofafhængighed har gjort det uden behandling eller professionel støtte og hjælp – også kaldt spontan remission/helbredelse (Hecksher 2007). Af de som får behandling kommer ca. 25-30 % af de stofafhængige – samt 35-40 % af de alkoholafhængige sig, når kriteriet er et kontrolleret forbrug (Center for Rusmiddelforskning 2009).

Socialforvaltningen har for de næste par år sat en kurs for sit arbejde. Kursen er den retning som Socialforvaltningen skal gå. Socialforvaltningens kurs handler om at spille borgerne gode, engagere byen og bryde grænser.

Med udgangspunkt i Socialforvaltningens Kurs har Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i 2018 udvalgt en række tværgående  fokusområder til yderligere styrkelse af recovery-orienteringen:

  1. Relationel velfærd
  2. Relationel koordinering
  3. Fleksible pakkeforløb
  4. Metodeudvikling.

 

Det offentlige kan ikke være alene om at skabe velfærdsløsninger for byens udsatte. Løsningerne skal skabes i et samspil, hvor det offentlige er part, og hvor borgere, frivillige, virksomheder og andre aktører også byder ind.

Med Relationel Velfærd samarbejdes om løsningerne og velfærd tænkes som en fælles opgave. Et godt eksempel på dette samspil er, at frivillige i dag giver mange af byens udsatte følgeskab til sundhedstilbud via Social Sundhed.

Social Sundhed bygger bro mellem socialt udsatte og Sundhedsvæsenet. Brobyggerne er frivillige sundhedsfaglige studerende, der giver socialt udsatte følgeskab til tilbud i sundhedsvæsenet. Intentionen er at mindske ulighed i sundhed. Brobyggerne har for de udsatte samme funktion som en god pårørende. De hjælper den udsatte med at holde styr på aftaler og information. Der er i 2017 indgået et formaliseret samarbejde mellem Social Sundhed, MSO og MSB.

Det tværgående fagprofessionelle samarbejde omkring byens udsatte skal styrkes yderligere de kommende år.

Det vil sige, at med afsæt i vores forskellige faglige funktioner, skal vi have styrket fokus på at kommunikere og samarbejde på tværs. Dette således at hver enkelt opgaveløsning koordineres ind i den samlede og overordnede opgaveløsning for borgeren. I forhold til relationel koordinering vil vi i 2018 have særligt fokus på samarbejdet med regionspsykiatrien.

Der er i dag udviklet forskellige fleksible pakkeforløb til udvalgte målgrupper.

Pakkeforløb er tidsafgrænsede og tydeligt indholdsdefinerede forløb. Et eksempel er den faseopdelte behandlingsindsats for borgere med alkoholproblemer, hvor behandlingen er opdelt i tidsafgrænsede faser. Der skal i 2018 arbejdes videre med udvikling af fleksible pakker, der efterfølgende kan omsættes sammen med den enkelte borger. Målet er at effektivisere og for borgerne skabe gennemsigtighed i indsatserne.

Vi vil i 2018 arbejde videre med udvikling og udbredelse af metoder, der understøtter en recovery-orienteret tilgang.

Et eksempel er f.eks.  udviklingen af brugen af Peers. Peers er borgere, der uddannes til at bruge deres erfaringskompetencer til at hjælpe andre borgere. Et andet eksempel på metodeudvikling er udbredelsen af velfærdsteknologiske løsninger. Der er i den sammenhæng et ønske om, at udbrede telemedicinske løsninger og f.eks. via videoløsninger tilbyde misbrugsbehandling på boformerne.