Med Relationel Velfærd samarbejdes om løsningerne og velfærd tænkes som en fælles opgave. Et godt eksempel på dette samspil er, at frivillige i dag giver mange af byens udsatte følgeskab til sundhedstilbud via Social Sundhed.

Social Sundhed bygger bro mellem socialt udsatte og Sundhedsvæsenet. Brobyggerne er frivillige sundhedsfaglige studerende, der giver socialt udsatte følgeskab til tilbud i sundhedsvæsenet. Intentionen er at mindske ulighed i sundhed. Brobyggerne har for de udsatte samme funktion som en god pårørende. De hjælper den udsatte med at holde styr på aftaler og information. Der er i 2017 indgået et formaliseret samarbejde mellem Social Sundhed, MSO og MSB.